Medie og film

I linjefaget Medie/Film bevæger vi os typisk inden for to hovedområder, nemlig KORTFILM og FOTO. Vi forsøger at gå i dybden med analyser, teknik og teori for derigennem at lære at udtrykke os ved hjælp af disse medier.

Vores hverdag i det moderne samfund er meget præget af medierne og et overordnet formål med at beskæftige os med mediernes udtryksform er at prøve at afdække de bagvedliggende strategier. Derved håber vi at kunne opnå en større forståelse for deres store indflydelse.

Modul 1: En introduktion i de forskellige arbejdsredskaber som bruges til en filmproduktion: Synopsis, drejebog, kamerabrug, redigering m.m.

Modul 2: Fra ide til virkelighed: På baggrund af oplæg og diskussioner opstår ideerne til din kortfilm. Selve filmarbejdet kan begynde.

Modul 3: Råfilmen færdigredigeres. Din film fremvises for et udvalgt publikum og du modtager selv en kopi af din film.