Musik

Fuld smæk på kreativiteten!

Musikfaget på Smededal er et kreativt-skabende undervisningsmiljø, hvor process - og produktudvikling går hånd i hånd.

Et veludstyret lydstudie er forankret i samspilsrummet, ligesom der findes flere arbejdsstationer til egen fordybelse i de omkringliggende lokaler.

Legen i at eksperimentere, i flok at kaste sig ud på dybt vand, at processere og produktudvikle, inkluderer alle på tværs af kunnen og talent. Her er der er plads til alle!

Samspil og kopimusik har sin berettigelse i musikundervisningen, ligesom frk. Jensens kogebog har det i gourmetkøkkenet - en reference og et udmærket middel til egenhændig kreativitet.

Undervisningstiden bruges til kollektive sanseåbnere, som kan tages med ud i verden og bruges i andre sammenhænge også, fx, i fritiden med bands og repertoireudvikling.

I musik vil du komme til at arbejde med sangskrivning, samspil, musikteori og noder, instrumentkundskab og produktion. Du vil opleve at optræde foran et publikum og samarbejde på tværs af fag, bl.a, med drama og medie.

Klik ind på https://soundcloud.com/efterskolensmededal og lyt til tidligere smededalproduktioner.