Efterskolen SmededalEfterskolen Smededal

Ansøgning om økonomisk tilskud

Individuel supplerende elevstøtte kan søges af alle. Skolen afsætter hvert år et fast beløb på budgettet til at imødekomme disse ansøgninger. Hvor meget tilskud der kan ydes, afhænger af den enkelte ansøgning og af hvor mange ansøgninger skolen modtager. Det vejledende beløb er 250 kr. pr. uge.

Ansøgningen skal være skolen i hænde inden skolestart. Dog kan der tages stilling til ansøgninger i løbet af året, hvis det opstår uforudsete situationer.

Det er muligt, at søge et tilskud fra skolen, hvis:

  • familiens økonomiske situation er forværret i perioden fra indmeldelsestidspunktet til skolestart i en sådan grad, at man har svært ved at betale skolepengene.
  • familien er i en økonomisk situation, som gør det vanskeligt at finansiere et efterskoleophold. Husstanden har en samlet personlig indkomst på omkring 350.000 kr eller derunder.
  • Andre forhold.
  • Af ansøgningen skal det fremgå, hvordan familiens situation har ændret sig og hvilken betydning det har haft for økonomien. Det vil sige en beskrivelse af den tidligere økonomiske situation, en beskrivelse af hændelsen og en beskrivelse af familiens nuværende økonomi