Efterskolen SmededalEfterskolen Smededal

Køkken

Undervisningen i køkkenet er obligatorisk.

I tre uger og nogle enkeltstående dage i løbet af skoleåret er du ude af den almindelige skole-undervisning om formiddagen, for i stedet at blive undervist i køkkenet sammen med de øvrige 6-7 elever fra din familiegruppe.
(I tre andre uger står I for morgen- og aftensmad, men det berører ikke den daglige undervisning).

Formålet med køkkenundervisningen er to ting.
For det første at du lærer nogle praktiske og teoretiske ting omkring madlavning og hygiejne, såsom:

 

 

at behandle de forskellige råvarer bedst muligt at arbejde efter en opskrift, men også at sætte præg på maden – både med hensyn til smag og udseende at være omhyggelig med renligheden at få viden om ernæring, råvarekvalitet og sundhed at arbejde selvstændigt at arbejde i team

For det andet at du og din gruppe i jeres køkkenuger har det praktiske ansvar for, at der hver dag og til tiden er sund og lækker mad på bordet!