Om skolen
Om Efterskolen Smededal
Efterskolen Smededal blev oprettet i 1969 af en gruppe forældre og lærere. Den lå oprindeligt på godset Lerchenfeld ved Kalundborg. I 1979 blev det nuværende Smededal bygget i Mørkøv. Eleverne bor i seks hyggelige elevhuse, hver med plads til 14 – 15 elever. Husene indeholder to, tre og fire-sengsværelser, to badeværelser og to toiletter. I hvert hus er der en hyggelig opholdsstue og et lille tekøkken. Eleverne bor på kønsopdelte værelser, men der bor både drenge og piger i alle husene.
Alle bygningerne er opført i træ og ligger tæt sammen omkring en træomkranset høj, hvilket giver stedet en følelse af at man er i en lille landsby. Smededal ligger i udkanten af stationsbyen Mørkøv, midtvejs mellem Kalundborg og Holbæk. Mørkøv er en lille by, men der dog mulighed for at handle i den lokale brugs, spise på det lokale pizzaria og købe tøj i den meget populære genbrugsbutik Y’s-men.
Smededal er uden tilknytning til organisationer.
Aktiviteter og faciliteter på skolen
På skolen har vi herudover lang række andre lækre faciliteter bl.a.:
- Fodbold og Beachvolley-bane,
- Sportshal,
- Fitnessrum
- Spejlsal
- Sauna
- Forsamlingshus
- Musiklokale med tilknyttet lydstudie
- Kunstværksted
- Medielokale med iMacs
- Elevopholdsrum
- Graffiti/skatehal
- Stor spisesal med tilknyttet elevcafe (færdigbygget i december 2016)
